VANDFORVALTNING: LANDBRUGETS STORE UDFORDRING

Mellem 1900 og 1975 er landbrugets vandforbrug på verdensplan blevet seksdoblet, først og fremmest for opfylde kunstvandingsbehovet som supplement til regnvandssystemerne. Vand gør det nemlig muligt at øge udbyttet, forbedre produkternes kvalitet og forlænge dyrkningssæsonen. I dag vedrører 70 % af vandforbruget i verden kunstvanding (20 % er knyttet til industrien og 10 % til brug i husholdningerne) ... Og det skaber flere problemer.

På den ene side udtørrer den intensive pumpning af vand fra undergrunden de vandførende lag, dvs. de porøse jordlag, som tilbageholder vandet og lader det cirkulere rundt i jorden. På den anden side er kunstvandingssystemernes effektivitet diskutabel: kunstvanding ved sprøjtning, som for eksempel er den teknik, der bruges mest i Frankrig, er kun 75 % effektiv eller endda kun 60 %, hvis udstyret er dårligt indstillet eller vedligeholdt. Det er et ressourcespild, som er svært at leve med, og som mobiliserer en landbrugssektor, som netop søger at være på omdrejningshøjde med de sociale og miljømæssige udfordringer.

Det 21. århundrede forpligter, og de teknologiske løsninger vinder lidt efter lidt frem med det mål at forbedre anvendelsen og styringen af kunstvandingen. De metoder, der almindeligvis anvendes, og som er påvirkelige af vindforholdende, fører nemlig til en forskelligartet vanding på den samme jordlod, hvilket ofte tilskynder landbrugeren til at øge sprøjtningen. Det sidste nye udstyr, det såkaldte ”hydroøkonomiske” udstyr, søger derfor en højere grad af præcision i vandingen. De gør det således muligt at formindske vandforbruget og at spare penge. Heriblandt finder man robotter, der er i stand til at foretage mikrosprinkling, apparater til drypvanding, drejesprinklere og andre systemer, der mere ligeligt og bedre fordelt spreder vandet på jordstykkerne. Der er knyttet et taktisk valg til disse redskaber som for eksempel hyppigheden af kunstvandingen, startdatoen efter nedbør, osv.

Der findes andre former for udstyr til husdyrdriften såsom drikketrug uden vandspild og -spredning. Generelt skal udstyret efterses regelmæssigt for at kontrollere, at der ikke er udslip. Hvis det er tilfældet, skal udslippet repareres hurtigst muligt. Den sunde fornuft giver mange løsninger: opsamling af regnvand ved at forbinde bygningernes tagrender med vandbeholdere; genbrug af det vand der bruges til forudafkøling af mælk hos mælkeproducenterne som drikkevand til dyrene; rengøring af maskinerne ved højtryk snarere end lavtryk, osv.

Agroskovdriftsmetoderne er et andet eksempel på, hvordan praksis ændrer sig. Disse metoder gør det muligt at begrænse forureningen, men også at bevare ressourcerne: en fornuftig brug af sprøjtemidler, et præcist valg af såningstidspunkt og -tæthed for at få en fuld dyrkningsperiode, før tørken sætter ind, osv. Et valg af en bestemt type husdyropdræt eller en afgrøde, der er tolerant over for vandrestriktioner, er en del af de løsninger, der er interessante. Mens høns forbruger mindre end en liter vand om dagen, forbruger heste eller kvæg adskillige dusin. Produktionen af 1 kg hvede kræver 1000 liter vand, mens produktionen af 1 kg oksekød bruger omkring 15.000 liter.

Andre af agroskovdriftens relevante teknikker er: tilplantning af nogle strimler jord med græs eller træer, hvilket indfanger forureningen i kraft fotosyntesen (planterne binder CO2 og afgiver oxygen). Ved at trænge dybt ned under afgrøderne vil træernes rødder eller visse typer planter desuden tilbageholde regnvandet, give jorden struktur, lette vandcirkulationen og endda opfange en del sprøjtemiddelrester, idet træerne renser jorden og begrænser forureningen af flodvandet. Ved at beskytte jordlodderne mod vinden vil træerne endelig begrænse fordampningen fra afgrøderne og lokalt forbedre evnen til at holde på vandet.
De regioner i verden, der hvert år er udsat for kritiske vandsituationer, bliver flere og flere. Mellem alvorlige tørkeperioder, oversvømmelser, tropiske storme og flere og flere forureningskilder må landbrugerne tage udfordringen med vandet op. Det er noget, de er i færd med, for det er nøglen til deres aktivitets effektivitet ... og også til deres overlevelse.