Landbrugsekspert: Bæredygtighed giver en god smag i munden

Bæredygtighed - en global bevægelse

Æbleproducenten Pink Lady® er en af de producenter, som har sat bæredygtighed højt på dagsordenen. Det er godt for miljøet og giver en god smag i munden.
Flagermus og mariehøns som værn mod skadedyr, masser af regnorme i jorden og en hær af rovfugle og ræve til at jage de mosegrise væk, der æder æbletræernes rødder: Robert-Pierre Cecchetti som producerer det originale Pink Lady® æble i Sydfrankrig, bruger naturens egne kræfter til at holde jorden sund og sikre, at æbleproduktionen foregår i harmoni med naturen.
For at beskytte miljøet benyttes naturlige metoder, der også kan anvendes i økologisk landbrug. Den såkaldte Conservation Agriculture er en af de bæredygtige metoder, der vinder frem. Her prøver man at holde jorden dækket med så megen beplantning som muligt og undlader at rode for meget i jorden.
Hos Robert-Pierre Cecchetti er hele frugtplantagen dækket af grønt. Hermed undgås det, at jorden ødelægges i tilfælde af regn. Han er en del af en stadig voksende bevægelse, der arbejder for at fremme bæredygtighed, og som tæller både forbrugere og fødevareproducenter verden over.
Ifølge Hans Aarestrup, landbrugsekspert og direktør i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, bliver bæredygtigt landbrug stadig mere udbredt og handler om, at fødevarer skal produceres med det mindst mulige input på miljøet og klimaet.


Kilder

https://www.lemag-pinklady.fr/wp-content/uploads/2020/12/Art-6-DK.pdf