Vilde bier, afgørende aktører for landbruget

Ikke desto er antallet af vilde bier større, og deltager lige så meget eller mere i den bestøvning, der er så vigtig for balancen i vores økosystemer og verdens fødevareproduktion. De kan genkendes på flere specifikke kendetegn, navnlig deres adfærd.

Indledningsvis har vilde bier i 90% af tilfældene ingen dronning. Den vilde bi lever alene og arbejder kun for sig selv. Da den ikke forsvarer honningreserver, viser det sig også, at den er mindre aggressiv. Den viger udenom mennesker og tit har den ingen brod. Den bygger rede på et naturligt levested: 70% vælger jorden og man taler om jordboende bier. De andre bier, som kaldes huleboende, installerer sig i alle mulige former for huller: dødt træ, gange gravet af andre insekter, hule plantestængler eller menneskelige indretninger (vinduesventilation, udendørs stikkontakter, osv.). De vilde bier adskiller sig i øvrigt fra hinanden ved den måde, som de lukker hullerne på: ”Murerbien” anvender ler, ”bladskærerbien” bruger tykke blade, ”bomuldsbier” bruger plantefibre, osv. Den voksne vilde hunbi, hvis forventede levetid går fra 2-10 uger, lægger en halv snes æg i tillukkede huller. Inden hunbien dør, tilbereder den ”bibrød”, der er en blanding af nektar og pollen, for at sikre larvernes overlevelse og vækst.

Ligesom honningbien deltager den vilde bi aktivt i bestøvningen af afgrøder. Men den vilde bis aktivitetsområde er større. De vilde bier bestøver ikke alene frugttræernes første blomster, men også de blomster, som honningbierne har forsømt. Flere vilde biarter er nemlig i stand til at bestøve i mindre gunstigt vejr, f.eks. når temperaturen og solbestrålingen er lav eller i lange perioder med dårligt vejr. Der viser det sig, at deres rolle er afgørende i forhold til frugttræer. Visse vilde arter er også i stand til at hente nektar i blomster, som umiddelbart er mere vanskelige at udnytte, som f.eks. rødkløver, lucerne eller tomat.

Endelig,

De vilde bier har flere hår til at samle pollen med og ved at ryste blomsterne med en vis frekvens, skulle de løsne mere pollen. Således er nogle hundrede murerbihunner tilstrækkelige til at bestøve en hektar æbletræer, mens det samme arbejde kræver tusindvis af honningbier.

Det har dog ingen interesse at sætte vilde bier op imod honningbier, snarere tværtimod! Flere nylige undersøgelser har vist, at det er de bestøvende insekters diversitet og udbredelse, der giver et godt udbytte og produktioner af kvalitet, både inden for frugtavl, dyrkning af grønsager og markafgrøder. Tilstedeværelsen af forskellige arter sikrer nemlig, at de foretrukne blomster, det område, der bestøves, og modstandsdygtigheden over for vejrforhold, osv., er komplementære. Således kan man sige, at de vilde biers arbejde supplerer honningbiernes arbejde.

I sidste ende kan vi takke alle biernes arbejde for én ud af tre mundfulde mad.

Forskere har oven i købet sat tal på denne gratis ydelse fra naturen i 2009, og den udgør 153 milliarder euro eller 9, 5% af verdens fødevareproduktion. Mens bier er truet fra mange forskellige fronter i dag pga. intensiv spredning af pesticider, ødelæggelse af mosaikken i naturlige miljøer og levesteder, tilstedeværelse af skadedyr og sygdomsfremkaldende mikroorganismer, knaphed på visse nektarrige planter, osv., kan man let forstå, at det er vigtigt at støtte tiltag til fordel for disse mestre i bestøvning, som sikrer balancen i vores økosystemer, biodiversiteten og fødevareproduktionen.