VIRKSOMHEDERNE ENGAGERER SIG I KAMPEN MOD PLASTIK

Idet 80 % af al plastik produceret siden 1950’erne aldrig er blevet genbrugt eller destrueret, er det virksomhederne, som man udpeger som de ansvarlige. Er det deres ansvar ? Først og fremmest har overemballering i stort omfang bidraget til miljøproblemerne. For at bekæmpe forureningen med plastik er der derfor flere og flere virksomheder, der engagerer sig. Zoom på en tendens, som på verdensplan samler et stigende antal aktører.

Der findes plastik overalt. Plastik er blevet brugt af industrien siden 1950’erne, og opfyldte hurtigt en lang række anvendelsesformål, samtidigt med at det blev uundværligt på grund af materialets pris, holdbarhed, og modstandsdygtighed over for stød og temperaturforandringer. I løbet af 75 år har menneskene således akkumuleret 8, 3 milliarder tons plastikmateriale, hvoraf kun 9 % er blevet genbrugt (12 % er blevet brændt og 79 % er blevet oplagret eller smidt ud i naturen). Ud over dens betydelige indvirkning på havdyrenes sundhed og økosystemernes ligevægt, har produktionen og afbrændingen af plastik betydet udledningen af 850 millioner tons drivhusgasser i 2019. Produktionen af plastik er imidlertid i konstant udvikling. I 2004 blev der produceret 225 millioner tons plastik. I 2016 har dette tal nået 335 millioner tons (hvoraf ca. 58 millioner i Europa), dvs. at der produceres 10, 1 tons hvert sekund.

Det er navnlig fødevare- og tekstilindustrien, der holdes ansvarlig

I 2018 udgav en sammenslutning af organisationer og NGO’en Break Free From Plastic en rapport, der opregnede de virksomheder, der blev anset for ansvarlige for plastikforureningen i verden. Efter 230 indsamlingskampagner af affald gennemført i 42 lande, er det fødevaresektoren, der er kommet øverst på den triste rangliste. I Europa repræsenterer tre giganter inden for sektoren (Coca-Cola, Pepsi Co, Nestlé) alene 45 % af det identificerede affald. Men der er mange andre. Tekstilindustrien er også genstand for opmærksomhed. Tekstilfibrene indeholder nemlig mikroskopiske plastikdele i polyester eller akrylplast. Når tøjet vaskes, bliver disse partikler udvasket i havet, og der går adskillige tiår før de nedbrydes. De udgør i øvrigt hovedkilden til havforureningen foran plastikposerne. Ifølge Den Internationale Union for Naturbevarelse (IUCN) skulle tøjvask være ansvarlig for 35 % af de mikroskopiske plastikdele, der er i havene.

MVere genbrugelige og biologisk nedbrydelige produkter

Bevidste om deres miljøaftryk er der flere og flere virksomheder, der engagerer sig i kampen. Distributørerne giver mulighed for køb i løs vægt i deres butikker. Desuden forbedrer mange industriforetagender deres emballage. Pepsi Co koncernen har således forpligtet sig til at gøre deres emballager 100 % genbrugelige, komposterbare eller biologisk nedbrydelige inden 2025. I den samme logik er der i Frankrig flere industriforetagender inden for masseforbrugsvarer, distributører og organisationer, der i februar 2019 har underskrevet en national pagt, hvori de forpligter sig til at 60 % af deres emballage skal genbruges inden 2022 (imod 26 % i øjeblikket), og at 100 % skal være genbrugelige, genudnyttelige eller være komposterbare i 2025.
Andre foreslår alternative fabrikationsmetoder i samme stil som Adidas, der siden 2016 har sluttet sig sammen med organisationen Parly for the Oceans. Sammen har de skabt en bæredygtig forsyningskæde. Addidas har således udviklet et skosortiment kaldet UltraBoost, der er fremstillet af plastik indsamlet i havene. Hver enkelt sko kræver fibre fra 11 plastikflasker, der udgør 95 % af de anvendte materialer. Mere end 1 million par er blevet solgt i 2017.

Bioplast og andre alternativer, en reel løsning ?

Vær kritisk over for flotte prokamerninger. Selv om pap- og papiremballage, der er den mest udbredte efter plastik, snart ville kunne erstatte 1, 5 millioner tons plastik i Europa, så erindrer en undersøgelse fra Den Europæiske Forbrugerorganisation (BEUC) imidlertid om, at disse indeholder giftige stoffer - blæk - der kan påvirke sundheden. Det samme gælder den nye generation af plastik kaldet ”bioplast”, der fremstilles ud fra naturlige bestanddele (plast med biologisk oprindelse) og biologisk nedbrydelige materialer. Hvis de planter, der bruges, dyrkes i monokultur og i stor målestok, så vil disse emballagers miljøpåvirkning stadig være stor. I øvrigt er hovedspørgsmålet stadig at finde en passende måde at genbruge dem på. Ifølge Break Free From Plastic bliver kun en tredjedel af de genbrugelige flasker i polyetylentereftalat (PET) genbrugt. Genbrug indebærer desuden et forbrug af energi og materialer.

Gentænke hele anvendelsen og produktionskæden

Den hurtige nedgang i brugen af plastik er afgørende, men det er nødvendigt at finde andre løsninger på lang sigt. Virksomhederne er godt klar over det, og flere af dem går sammen for at finde leve- og bæredygtige alternativer til brugen af plastik. Lanceret i januar 2019 samler Alliance to End Plastic Waste ca. tredive virksomheder fra hele verden, som forpligter sig til at indbetale mere end én milliard dollars i løbet af fem år for at gennemføre en række løsninger til at reducere og styre plastikaffaldet og fremme dets genbrug. Blandt dens konkrete projekter har sammenslutningen bekendtgjort sin støtte til udarbejdelsen af systemer til affaldsbehandling i de store byområder, der ikke har nogen infrastruktur på området, uddannelse af offentlige ledere, udvikling af nye teknologier, nye økonomiske modeller og iværksættere, der bekæmper udbredelsen af plastikaffald i havene, osv.

Dette valg fra sammenslutningens side er det samme, som Ellen MacArthur Fonden har taget i form af initiativet ”Den nye plastikøkonomi”, til fremme af indførelsen af en cirkulær plastikøkonomi. Målet er at komme ud af treheden ”udvinde, fremstille, bortkaste”. Ideen består i at inddrage de politiske ledere, lederne af de internationale organisationer, men også så mange virksomheder som muligt for at gennemføre en oprydning i naturen på kort sigt og en ændret produktion og brug af plastik på længere sigt. Det gode affald er det, som man ikke laver, og det er i grunden det, som det hele drejer sig om.

Kilder:
https://www.lefigaro.fr/societes/2018/10/18/20005-20181018ARTFIG00005-ces-entreprises-jugees-responsables-de-la-pollution-plastique.php
https://www.breakfreefromplastic.org/
https://www.breakfreefromplastic.org/reports/
https://www.ellenmacarthurfoundation.org/
https://www.lemonde.fr/les-decodeurs/article/2019/09/01/co2-eau-microplastique-la-mode-est-l-une-des-industries-les-plus-polluantes-du-monde_5505091_4355770.html
https://www.novethic.fr/actualite/environnement/pollution/isr-rse/alternatives-au-plastique-les-solutions-parfois-pires-que-le-remede-147545.html
https://www.capital.fr/votre-carriere/3-entreprises-qui-parient-sur-les-emballages-en-carton-plutot-que-plastique-1350936
https://www.lemonde.fr/planete/article/2018/12/19/l-impact-du-plastique-sur-l-environnement-explique-en-quelques-chiffres_5399933_3244.html
https://www.novethic.fr/actualite/environnement/pollution/isr-rse/danger-plastique-les-chiffres-chocs-de-ce-fleau-planetaire-146770.html
https://www.ademe.fr/sites/default/files/assets/documents/le-revers-de-mon-look.pdf
https://www.globalcitizen.org/fr/content/adidas-ocean-plastic-shoes-1-million-sold/