Hvorfor beskyttelsen af biodiversiteten er en sag, der vedrører os alle

De helt ordinære, men livsvigtige aktiviteter i vores hverdag som at kunne trække vejret, spise og drikke vand er baseret på den styrke, der ligger i biodiversiteten. Biodiversitet er et meget komplekst begreb, idet det omfatter alle levende væsner, deres interaktioner og miljøer, og biodiversiteten er i dag truet. Men hvis biodiversiteten forsvinder, risikerer hele verden, som vi kender den, også at forsvinde. Forklaringer.

 

Ordet biodiversitet er en sammentrækning af udtrykket ”biologisk diversitet”. Ordet opstod i midten af 1980’erne og blev udbredt i forbindelse med verdensmiljøtopmødet i Rio de Janeiro i 1992, hvor biodiversitet blev defineret som ”mangfoldighed inden for de enkelte arter og mellem arterne samt økosystemernes mangfoldighed”. Begrebet forekommer med god grund bredt! Det omfatter hele den levende verden, der er organiseret i tre indbyrdes afhængige niveauer:

 

– Levestedernes mangfoldighed: Fra cellen, der kan rumme parasitter, over villahaven til verdenshavene.
– Arternes mangfoldighed: Dyrearter og plantearter, som både er i forbindelse med hinanden, men også med deres levesteder.
– Individernes mangfoldighed inden for hver enkelt art.

 

Denne utrolige sammenhæng mellem levende væsner, deres interaktioner og deres økosystemer er resultatet af 3, 5 milliarder års udvikling. Med tiden har biodiversiteten opbygget en verden i bæredygtig, men usikker balance.

 

Det hele hænger sammen !

« Hvert enkelt levende væsen spiller en præcis rolle, som tillader os at leve og udvikle os ».

Regnorme indvirker f.eks. på jordens struktur og ved at grave gange, øger de navnlig vandinfiltrationen og begrænser afstrømningen og erosionen. I øvrigt er mere end 70% af afgrøderne afhængige af dyrebestøvning. Vi kan takke insekterne, som sikrer en stor del af bestøvningen, for at have de fleste frugter og grønsager til rådighed.

 

Planterne spiller ligeledes en væsentlig rolle. De gavner blandt andet ved at optage og oplagre CO2 fra luften og de aktive stoffer i mange lægemidler kommer fra planter. Arterne i vådområderne tager de elementer, de har brug for, i vandet og medvirker således til den naturlige rensning af vandet. Koralrevene beskytter kysterne mod tsunamier. Osv. Listen er uendelig.

 

Hvis man forstyrrer en dyrearts vaner eller ændrer en plantes levested, kan det fremkalde en kædereaktion og få katastrofale følger for den skrøbelige balance, som biodiversiteten er afhængig af. Blot det, at et frugttræ blomstrer på andre datoer end sædvanligt, er nok til at visse planter forsvinder, og det indvirker direkte på de lokale dyrearters spisevaner og dermed på deres tilstedeværelse eller deres overlevelse i området. Vi må forstå, at det hele hænger sammen.

Menneskets aktiviteter har stort ansvar for truslerne mod biodiversiteten

« Balancen er skrøbelig og biodiversiteten er i dag truet, først og fremmest på grund af menneskets aktiviteter ».

Urbanisering, afskovning, intensivt landbrug, vand-, jord- og luftforurening, men også indførelse af invasive arter (sumpbæver, kanadagås) samt klimaændringer udøver alle pres på biodiversiteten, hvis elementer må tilpasse sig … eller forsvinde.

« Selvom specialisterne har identificeret 1, 8 millioner dyrearter, anslår de dem i virkeligheden til mellem 5 og 100 millioner ».

På nuværende tidspunkt forsvinder de med en hastighed, der er 100 til 1.000 gange højere end de naturlige udryddelsesrater: 40% af padderne er truet og det samme gælder 25% af pattedyrene og 14% af fuglene. Og så er de arter, som udryddes før vi opdager dem og kender deres rolle i vores økosystemer, ikke talt med. Plantearterne har ikke noget at lade tilbage, eksempelvis nåletræer, hvoraf 34% risikerer at forsvinde.

Beskyt biodiversiteten og de naturlige balancer

Eftersom det hele hænger sammen, er det betydelige risici, vi står over for ved at ødelægge biodiversiteten: Meteorologiske risici med flere og flere ekstreme episoder (tørker, tsunamier, osv.), sundhedsmæssige risici (smittebærende insekters invasion), landbrugsmæssige risici (skadedyrs og sygdommes migration, brande, osv.). Det er den balance, som vores samfund bygger på, der er direkte truet. Mange er bevidste om faren og mobiliserer sig i lighed med landmænd, som planter hække, etablerer agroøkologiske infrastrukturer eller bygger redekasser i deres frugthaver.

« Den gode nyhed er, at enhver kan handle ved hjælp af enkle reflekser: »

undgå at forstyrre dyrene, når man går en tur i naturen, ikke smide affald på jorden, begrænse sin CO2-udledning, integrere ly til den lokale fauna i forbindelse med husbyggeri. Det er beskedne handlinger, men af stor værdi, som kan styrkes ved at blive udbredt.