comment fonctionne lagroforesterie

Hvordan fungerer skovlandbrug ?

Skovlandbrug kombinerer træer og afgrøder eller dyrehold på samme areal og er en traditionel landbrugsmetode, som har mange fordele. Zoom på denne økologiske landbrugsmetode, der sætter træet i centrum for produktionssystemer og er stadig mere udbredt blandt landmænd over hele verden.

 

Befolkningseksplosionen og intensiveringen af efterspørgslen på fødevarer har fremmet udviklingen af intensivt landbrug. Overalt i verden har man fjernet træer for at skabe stadigt større dyrkningsarealer.

« Siden 1990 skulle kloden således have mistet over 50.000 km2 skov om året* ».

Men der er tendens til tilbagegang. Og hvad endnu bedre er, de plantede skove bliver stadigt større og landmændene begynder selv i stigende grad at anvende skovlandbrugsmetoder. I 2016 skønnede en rapport, at der for 43% af de 22, 2 millioner km2 landbrugsarealer i verden var mindst 10% træbeplantede arealer (+2% i forhold til 2006).

Stærkt varierede metoder efter samme princip

« Skovlandbrugets princip består i at (gen)plante træer på arealer, der oprindeligt blev brugt til afgrøder eller dyrehold ».

Når det er sagt, er skovlandbrugssystemerne til gengæld meget forskelligartede. Den højstammede frugtplantage er f.eks. plantning af frugttræer med høje stammer – som cider-æbletræer – på enge, hvor der går græssende får og som ligger omkring gårde eller landsbyer. Samdyrkningssystemet består af træer i rækker på et opdyrket areal og det giver mulighed for at kombinere fordelene ved trædyrkning med behovet for traktorarbejde. Blandt de andre typer beplantninger findes der hække, træbevoksede omkringliggende bælter, blandede skov- og markarealer, osv. Når dette produktionssystem tiltrækker flere og flere landmænd, skyldes det, at det har fordele både for miljøet og landbruget.

Primært en indsats for biodiversitet

Skovlandbrugsmetoderne er til stor gavn for det omkringliggende miljø. Træer formindsker klimaændringens virkninger ved at absorbere og lagre CO2. Oplagringen finder ikke alene sted i den del af træet, der er over jorden, men også i det organiske materiale, der indarbejdes i jorden. I hele verden er oplagringen af CO2 gennem landbrug gået fra 45, 3 milliarder tons i 2000 til 47, 37 milliarder i 2010, hvilket svarer til over 2 milliarder tons, der er fjernet fra atmosfæren, hvoraf mere end 75% skyldes træer.

 

Træer deltager desuden aktivt i jordforbedringen. Når vinteren nærmer sig, falder bladene af træerne og beskytter jorden, inden de bliver til ernærende organisk materiale, som vil fremme dyrkede planters roddannelse og udvikling. Træernes dybe rødder øger i øvrigt vandbindingen i et sådant omfang, at man i visse lande anvender træer til at bekæmpe tørke. Rødderne bidrager til at bekæmpe erosion. De begrænser udledning af nitrat i jordens dybe lag og reducerer dermed forurening af grundvandet. Visse arter som f.eks. akacietræer binder desuden kvælstof, hvilket stimulerer plantevæksten i nærheden, begrænser behovet for anvendelse af hjælpestoffer og fremmer mikrobielt liv.

Tilstedeværelsen af træer er et spørgsmål om at bevare biodiversiteten: Træer udgør økologiske korridorer, som går tværs over landbrugsarealer og forbinder biodiversitetsreserver. Træer giver ly for fugle og tilflugtssted for nyttige og bestøvende insekter, der spiller så vigtig en rolle for vores økosystemers sundhed og balance.

Landbrugsaktiviteten boostes af skovlandbrugsmetoderne

Det, der er til gavn for naturen, er selvfølgelig også til gavn for landbrugsbedrifterne.

« I disse tider med klimaændringer og behov for at flerdoble god praksis interesserer skovlandbrug landmændene, for så vidt som det baner vejen for effektivt og bæredygtigt landbrug ».

Skovlandbrug giver mulighed for at diversificere landbrugsaktiviteterne uden at ændre kursen for den dyrkede landbrugsjord. Takket være træerne høster landmændene frugt, producerer foder til deres dyr eller får træ til strøelse, brænde og på langt sigt træ til byggeformål.

 

Træerne spiller også en rolle i forhold til husdyr. De beskytter dyrene mod stærk vind, sol og regn. Ved at æde insekter, der findes omkring træerne, skulle visse dyr som f.eks.  høns producere æg med højere ernæringsværdi.

 

Skovlandbrug kan ikke alene tilpasses adskillige former for landbrugsdrift (dyrkning af grønsager, vindyrkning, markafgøder, osv.), men også være en rentabel aktivitet, så meget desto mere som det gør landbrugssystemerne mere modstandsdygtige… hvilket er et væsentligt punkt i en tid med flere og flere klimarelaterede hændelser.