LANDBRUGSVEJRUDSIGTER TIL GAVN FOR FREMTIDENS FRUGTAVL

Jeg har en lidt special baggrund: jeg er selvlært inden for vejrprognoser, som jeg altid har synes var spændende. Jeg begyndte at at interessere mig for prognoser, da jeg var 8 år gammel, og orienterede mig mig senere mod agronomien under mine studier. Jeg fik godkendt min doktorafhandling inden for klimatologi 26 år gammel. Jeg er i dag forsker hos ITK, der er specialist i Internetforbundne tjenester til landbrugssektoren og leverer analyser og målinger til producenterne for at forbedre deres rentabilitet og ydeevne ud fra en tilgang om bæredygtigtlandbrug. Det er en unik struktur, hvis styrke er at være tværfaglig : vejrudsigter og landbrug, men også vejret og dets konsekvenser for jordbunden, på planterne, vejret og geologien osv... Min store interesse for agronomien er affødt af mit ønske om at arbejde med vejrspørgsmål og deres miljøaftryk; og i naturen har du dyr, jord, planter osv., som skal beskyttes over for klimaændringerne. Landbrugsvejrudsigter vedrører ikke kun frugtavl, men også vinavl og markafgrøder. Forudsigterne informerer om katastrofer og skader og sætter landbrugerne i stand til at finde fælles løsninger sammen, selv om konsekvenserne selvfølgelig ikke er de samme for de forskellige afgrøder.

Eksperterne er i dag enige om at sige, at klimatendenserne indebærer store risici:
• Først og fremmet hvad angår vandbalancen : rapporterne fra IPPC (Det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer) forudser en stigende tendens (på ca. 20 %) for stærkt nedbør om vinteren, hvilket navnlig vil få konsekvenser for jordbunden. Om foråret og sommeren, vil der være langt alvorligere tørkeperioder end i dag, og de vil vare indtil begyndelsen af efteråret. Man kan sige, at vi vil få den samme mængde vand, men den til blive fordelt på en helt anden måde i fremtiden med tørke om sommeren og milde og fugtige vintre.
• Angående varmen, har man i nogle år konstateret en konstant stigning i temperaturerne. Det er navnlig de ekstreme temperaturer forenet med tørkeperioder, der risikerer at være problematiske. Fra år 2050, vil vi i Frankrig nå op på 40° næsten hvert år (og endog op til 46° i Sydvestfrankrig), hvilket sandsynligvis vil give forbrændinger på bladene. Det kan være enormt skadende for høsten, fordi det løvdækkende areal vil være meget mindre, hvilket risikerer at forstyrre fotosyntesen og på den måde at skade frugtens fysiologiske udvikling (problemer med farvetagning og kaliber).
• Vedrørende frosten, er episoden sidste april et perfekt eksempel på forårsfrost, der risikerer at vende tilbage hvert år. Som følge af den kolde vinter, foregik blomstringen tidligere på sæsonen, samtidig med at det frøs, hvilket udgør en stor risiko for frugtdannelsen. Dog vil de mildere vintre i fremtiden gøre, at det vil blive sværere at nå vækstdvalestadiet. Blomstringen vil indtræffe senere og senere, og forårsfrosten vil, selv ved tilbagevendende episoder, få mindre konsekvenser på frugtdannelsen, da det fænologiske stadium vil være mere avanceret.
• Endelig viser de sidste undersøgelser omkring uvejr, at selv om de ikke vil forekomme hyppigere, så risikerer de at være mere intense og at medføre meget store nedbørsmængder og endog hagl. De eksisterende prognoser taget i betragtning vil det blive vigtigt for landbrugerne at beskytte sig mod hagl.

Fordelen ved de landbrugsvejrudsigter, som jeg har indført, er at kunne opnå indikatorer, der identificerer de risici, som vil være aktuelle på regelmæssig og hyppig basis i årets løb og at kunne tilpasse sin afgrødestyring. Vejrudsigterne gør det desuden muligt at gøre opmærksom på landbrugernes behov, som det var tilfældet i år med Varenne-landbrugskonferencen i Frankrig om vand og tilpasning til klimaændringerne, der var iværksat af det franske landsbrugsministerium for at indlede en kollektiv overvejelse og tage bæredygtige politiske beslutninger for at gøre landbrugsmodellen modstandsdygtig over for klimatiske risici.

Jeg er med i Pink Lady® Europe-projektet, fordi vejrudsigter spiller en afgørende rolle i alle de spørgsmål, der stiller sig, og i alle de udfordringer, der skal tages op. Der er ikke kun tale om data, der optages i en landbrugsmodel, men om at analysere dataene, forstå og tjekke dem, og det er på dette punkt, at jeg kan bidrage med min ekspertise. Hos ITK er vi et helt team, der analyserer og integrerer vejrdata i landbrugsmodeller: agronomer, meteorologer og dataloger med avancerede værktøjer, der gør det muligt at arbejde med data på et højt teknisk niveau og at krydse vejr og landsbrugsinformationer. I sit samarbejde med Pink Lady® Europe ønsker ITK at udarbejde en række vejrudsigtskort, og navnlig kort over kuldeepisoder. Kortene vedrører hovedkonsekvenserne, når varslingstærsklerne nås, men også mindre begivenheder, der vil kunne have en betydelig indvirkning på æbledyrkningen, og som kræver øjeblikkelig eller langsigtet indskriden i plantagen. Vi har desuden planlagt oprettelsen af kort med mere personaliserede varsler: f.eks. vil vi kunne opstille kort, der tager hensyn til et fænologisk stadium, som Pink Lady® Europe har defineret i forvejen, med varslingstærskler, der er forbundet til netop det pågældende stadium. Ideen er også at kunne finpudse dataene med udgangspunkt i sortens særlige reaktion og produktionsområdet for at kunne skabe et fuldstændigt personaliseret varslingsstyringsværktøj. Som det står til nu, er kortene over kuldeophobning generiske og derfor anvendelige til æbledyrkning i al almindelighed.

Den er helt sikkert en del af de uvurderlige værktøjer for landbruget i fremtiden. Der er på den ene side den genetiske teknologi, der kan bidrage til at skabe nye sorter. Og på den anden side den digitale teknologi, der gør det muligt at forudgribe visse risici, undgå dem og f.eks. begrænse tabene. Teknologien gør det muligt at gribe ind over for vejret, men også at styre inputs og sygdomsrisici. Herefter er der andre faktorer at tage hensyn til, såsom udviklingen i landbrugsmetoderne, der er blevet helt nødvendig i trin med de nye kundskaber. Som eksempel kan nævnes en beskyttelse af jordbunden for at favorisere en større optagelse af vand. Det internetforbundne landbrug vil gøre det muligt for en producent at styre sin plantage fra udplantningen til høsten, samtidig med at man inddrager de specifikke variabler, der er knyttet til vedkommendes erfaringer og produktionssted. Dataene gør det muligt for producenterne at maksimere deres jordstykker takket været en tilpasning af deres indgreb i plantagen, en justering af deres vanding osv... Endelig er adfærden ved at ændre sig, navnlig hvad angår vores forbrugsmåder og forvaltningen af fødevareaffald. I henhold til FAO (De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation), går 20-30 % af fødevareproduktionen til spilde, hvilket svarer til produktionen af 8-10 % af landbrugets drivhusgas. Der er meget, der kan forbedres!