limiter le gaspillage des fruits et les légumes moches

Hvad bliver der af de grimme frugter og grønsager ?

Hvert år går en tredjedel af fødevareproduktionen til mennesker tabt eller bliver smidt ud. Frugt og grønsager hører til de produkter, der hyppigst går til spilde, og oftest på grund af deres udseende. Man taler om ”de grimme frugter og grønsager”. Men fødevareindustriens aktører mobiliserer sig mere og mere for at begrænse dette uacceptable spild.

« Rundt om i verden bliver 40% af fødevareproduktionen ikke brugt ».

Og hvad der er endnu værre, en del af produktionen bliver aldrig bliver sat til salg. Hvad er den mest almindelige årsag ? Når det drejer sig om frugt og grønsager, skal der kigges i retning af deres udseende. De er for store eller for små, har uregelmæssig form eller ikke den rette farve, osv. De kriterier, som fastsættes af detailhandelskæderne eller af visse EU-instanser, frasorteres mellem 40 og 50% af verdens frugt og grønsager: F.eks. når 20% af de engelske løg og 10% af de franske æbler aldrig ud på markedet.

 

Der er trods alt en god nyhed: Bevidstgørelsen om problemerne i forbindelse med dette spild tilskynder til en stadig stærkere generel mobilisering. Det må siges, at de sociale og miljømæssige udfordringer er betydelige. Dels sulter 820 millioner mennesker rundt om i verden. Dels udgør dette verdensomspændende spild hvert år 3, 3 milliarder tons CO2. Endelig er der også tale om økonomiske udfordringer. I industrilandene udgør madspild nemlig et beløb på 680 milliarder dollar (310 milliarder dollar i udviklingslandene).

Første mobiliseringsniveau: landmændene

Der igangsættes således aktiviteter for at begrænse spildet på alle niveauer. Og dette starter hos producenterne, der har som prioritet at udnytte deres produktion maksimalt. Dermed

« sælges frugt og grønsager, som ikke opfylder de forskellige specifikationer, ofte til fødevareforarbejdningsindustrierne til fremstilling af kvalitetsprodukter »

som juice, mos eller marmelade. Dette gælder især f.eks. æbler eller abrikoser.

Uspiselige frugter og grønsager anvendes som dyrefoder og indgår dermed indirekte i menneskeføden. Andre frugter og grønsager efterlades på stedet, på markerne eller graves ned igen for at indgå i de biogeokemiske cyklusser, dvs. ernære og gøde jordbunden bedre. De kan også transporteres til et komposteringsanlæg. I sjældnere tilfælde anvendes de til produktion af biogas fra metanisering.

Et økosystem med løsninger, der skal tilskyndes

Producenterne er ikke ene om at mobilisere sig mod madspild. De frasorterede produkter volder i virkeligheden kun problemer pga. udseendet. De opfylder fuldt ud normerne for smag og kvalitet. Inden for catering forsyner man sig i stigende grad med disse produkter til at lave mos, supper, chips, osv. Overalt i verden udvikler distributører også tilbud på ”grimme frugter og grønsager”, der udbydes til forbrugerne til stærkt nedsat pris. De er nemlig direkte berørt af produkternes æstetiske aspekt. Det er primært for at behage forbrugerne, at adskillige fuldstændigt spiselige fødevarer fjernes fra hylderne. Spørgsmålet om individuelt ansvar og forbrugsvaner vil på den måde altid indgå i kampen mod verdens sult og klimaændringer.