Madspild: hvad er konsekvenserne for jorden ?

Hvert år mistes eller spildes der over en milliard tons mad i hele verden. Ud over det betydelige spild, som tabet udgør i lyset af det vedvarende omfang af fattigdom og sult, har det også meget stor indvirkning på jorden. Zoom på de miljømæssige konsekvenser af madspild, som alt for ofte overses.

 

Der finder madspild sted i hele produktions-, distributions- og forbrugskæden.

« Hvert år spildes der 1, 3 milliarder tons mad i hele verden ».

Ifølge FN’s Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) kunne den kornproduktion, der går tabt i Afrika syd for Sahara, dække 48 millioner menneskers årlige minimums fødevarebehov.

Men dette tab har også alvorlige konsekvenser for miljøet: Dels udøver det et unødigt pres på naturressourcerne og økosystemtjenesterne (de varer og tjenesteydelser, som mennesket får fra økosystemerne, som f.eks. bestøvning), dels frembringer det forurening, som har en indvirkning på klimaændringen.

Unødigt pres på vandet, jorden og biodiversiteten

I 2007 blev 1, 4 millioner hektarer anvendt til at producere fødevarer, som aldrig blev spist. Dette areal, som er større end Canada og Indien tilsammen, har dermed fået tilført unødvendigt syntetisk input, der påvirker jordens frugtbarhed, vandkvaliteten og den lokale biodiversitet. Det samme gør sig gældende for ferskvand, hvoraf 250 km3 eller tre gange Genevesøens rumfang (Schweiz) blev brugt på ingenting i 2007.

Den stigende efterspørgsel på fødevarer er også det argument, der anvendes som begrundelse for skovrydning og afskovning. Mens 28% af landbrugsarealerne bruges til at producere fødevarer, som ender i skraldespanden, bliver 10 millioner hektarer skov ryddet hvert år for at tilfredsstille verdens fødevareforbrug.

« Spildet medvirker således til at omdanne vilde områder til landbrugsområder til skade for fauna og flora ».

Spildet tilskynder også stadig mere intensivt fiskeri… med de samme negative påvirkninger af havområderne.

Ansvar i forhold til klimaændringerne

Fødevare- og landbrugssystemerne er meget afhængige af fossile brændstoffer. Madspild har således et ansvar i forhold til klimaændringerne. Der anvendes olie på næsten alle produktions- og distributionstrin: Fremstilling af gødning, plantning, mekanisk høst, opbevaring på køl, transport, forarbejdning, madlavning, osv. Allerede i 2010 skønnede en undersøgelse foretaget ved Austin Universitet, at den energi, der var forbundet med madspild i USA, udgjorde 2% af landets årlige energiforbrug. Og den onde cirkel fortsætter, idet der også bliver brugt energi på affaldsbehandlingsanlæggene… som dernæst forurener.

De fødevarer, der smides ud uden nyttiggørelse, deponeres nemlig i jorden, hvor de påvirker jord- og vandkvaliteten, eller de transporteres til deponeringsanlæg, hvor de nedbrydes og frigør metan, som er en gasart, der er 25 gange kraftigere end kuldioxid. Ifølge FAO ville madspild, hvis det havde været et land, være den tredjestørste udleder af drivhusgasser efter USA og Kina.

Enhver positiv handling tæller

Der er trods alt en god nyhed, nemlig at hver enkelt har mulighed for at handle på sit niveau for at begrænse dette spild.

« Forbrugerne kan planlægge deres indkøb og sørge for at opbevare fødevarerne rigtigt ».

Producenterne kan anvende teknologi for at sikre, at produkterne opbevares bedre. De kan også søge at udnytte deres produktioner ved f.eks. at afsætte de frugter og grønsager, der ikke opfylder specifikationerne, til forarbejdningsindustrierne eller ved at afsætte uspiselige produkter til dyrefoder, fremstilling af kompost eller metanisering. Virksomhederne i fødevaresektoren udtænker midler til at begrænse usolgte varer i lighed med køb og salg af ”grimme frugter og grønsager”. Endelig skal de folkevalgte iværksætte store bevidstgørelsestiltag og indføre foranstaltninger med henblik på at begrænse dumpning af madaffald i deponeringsanlæg eller tillade producenterne at høste alt det, der gror. Der findes løsninger, så lad os komme i gang med at benytte dem!


Kilder

https://dicoagroecologie.fr/encyclopedie/services-ecosystemiques-dans-les-agroecosystemes/
http://www.fao.org/3/a-ar428f.pdf
http://www.fao.org/3/a-i2697f.pdf
http://www.fao.org/3/i3347e/i3347e.pdf
https://pubs.acs.org/doi/full/10.1021/es100310d#si1
https://www.fne.asso.fr/dossiers/gaspillage-alimentaire-d%C3%A9finition-enjeux-et-chiffres